Dameklubben

Dameklubbens formål

Formålet med Dameklubben er at give Sønderborg Golfklubs damer mulighed for at spille golf med hinanden, have socialt samvær, lære hinanden at kende, og få nye kvinder implementeret i klubben. Vi lægger vægt på at få gode oplevelser sammen, både på almindelige onsdage, ved turneringer/matcher og på udflugter.

Alle kvinder, som er medlem af Sønderborg Golfklub, og er fritspillede, kan være med i klubben.

Klubben er en "klub-i-klubben", og den er underlagt Sønderborg Golfklubs love og bestemmelser, samt de almindeligt gældende golfregler.

Klubben ledes af en bestyrelse på 5 personer som vælges på generalforsamlingen ved sæsonafslutning. Kontingent fastsættes på generalforsamlingen og udgør p.t. 250,- kr. pr. sæson, som betales ved indmeldelse.

Vi spiller alle onsdage fra april til og med oktober.
Fra november til marts kan der spilles i Klub Vintergæk.

Vi spiller i A-, B- og C-rækker og 9 huller. Læs mere om spillereglerne her.

Programmet bekendtgøres ved sæsonstart.